|
Alex Bertie er en youtuber fra england der er panseksuel og identificerer som transkønnet mand. Han fik altså tildelt kønnet pige/kvinde ved fødslen men identificerer selv som dreng/mand. Det engelske udtryk er transgender FTM. Hans youtube kanal indeholder videoer om alt fra hans job til fremvisning af hans tegninger til Q&As til hans søster til FTM-relaterede emner. De FTM-relaterede videoer er samlet på playlisten "FTM Topics" der har videoer om chest binders, packing, dysfori, stødende bemærkninger, m.m. og på playlisten "The Quest to Alex's Beard", hvor han løbende lægger videoer op, om hvor tæt han er på at få hormonbehandling.
Alex Berties youtubekanal hedder TheRealAlexBertie. |
Hannah Hart er en amerikansk youtuber. Hun er lesbisk og har flere år været en del af VidCons LGBT-panel. Hendes youtube-kanal hedder MyHarto og er specielt kendt for serien "My Drunk Kitchen" hvor hun laver for-skellige former for mad i køkkenet mens hun drikker sig fuld. Ud over "My Drunk Kitchen" vlogger hun om løst og fast i en humoristisk tone som hun ligeledes holder gennem de få lgbt-relaterede videoer hun uploader. På hendes kanal finder man serien "COMING OUT" der behandler forskellige temaer forbundet med at være en del af denne minoritet. Selvom de første to er lidt tunge, har både de og de næste videoer gode og vigtige pointer. Hannah Hart har udgivet en parodi-kogebogen "My Drunk Kitchen: A Guide to Eating, Drinking, and Ging with Your Gut".
|