Der går ikke en eneste dag hvor jeg ikke beskæftiger mig med lgbtq+relaterede ting. Det er ikke en overdrivelse - der går ikke en eneste dag! Enten snakker jeg med folk der mangler information og forsøger at udvide mine medmenneskers horisont. Ellers diskuterer jeg med mine venner og sammen forsøger vi at finde frem til hvorfor folk, både inden for og uden for miljøet, opfører sig som de gør. Ellers researcher jeg så jeg kan udvide Dagbog på Blogform eller bare så jeg kan udvide min egen horisont. Research gør det også meget lettere for mig at stille folk til ansvar for deres ignorante, homofobiske eller nedgørende kommentarer; Hvis jeg er sat ordentligt ind i stoffet vil jeg til hver en tid kunne uddanne selv den mest forstokkede person og det er enormt tilfredsstillende at vide. Hvis jeg ikke beskæftiger mig direkte med lgbtq+, så er det helt sikkert at jeg tænker på det hver eneste dag. Ikke hele tiden. Men "dagligt" er en passende påstand. Jeg har så sindsygt mange spørgsmål og uløselige dilemmaer som jeg ikke aner hvordan jeg skal få løst. Hvor øv skal jeg have det før det er mindre øv at gennemgå hormonbehandling? Hvor mange venner vil kunne håndtere at jeg skifter køn? Hvad skal der til for at mine forældre forstår det? Hvad nu hvis de ikke vil godkende mig på sexologisk klinik? Kan jeg nå at rejse rundt i europa til næste år før jeg får det helt åndsvagt dårligt? Jeg har langt om længe accepteret at der ikke er nogen gode løsninger til mine dilemmaer. Der er kun løsninger der er mindre øv end de andre. Så tilbage er der vel kun at finde ud af hvilken løsning det skulle være. Øv-løsning 1: Forbliv fysisk hunkøn og arbejd med mine tilbagevendende nedture i den forbindelse. Håbe på at de ikke bliver for grove for mig at håndtere. Øv-løsning 2: Forbliv fysisk hunkøn og gennemføre en social transition. Altså holde på at min omverden skal bruge han/ham/hans. Lær at acceptere ikke at kunne skjule at jeg ikke er cis-kønnet. Øv-løsning 3: Gennemgå hormonbehandling. Se alle mine gamle bekendtskaber brudt ned og forsøge at bygge dem op påny. Se mine venner og bekendte snuble og kæmpe med pronominer og se dem på liste-tær i rendyrket frygt for at træde forkert. Se dem sorter mit bekendtskab fra fordi det er for besværligt.
0 Comments
Jeg har det problem, at jeg ikke fatter penis Den har bare aldrig rigtig givet mening. Jeg troede engang, jeg ville forstå den med tiden Men jeg er kommet til kort med min viden Den hænger bare der som et hvirvelløst dyr og mest ligner den lidt en... fejl? Den ser ganske harmløs ud, som den hænger der og griner men pludselig står den op som et segl Men det er jo det jeg bør kunne lide - har jeg da altid fået at vide Jeg skal ende med en mand med en penis. Denne penis er nøglen til en skøn familie med børn og den slags sex vil falde naturligt i tide Jeg var nok lidt naiv og burde måske have vist bedre ...Hvorfra skal jeg ikke kunne sige. for både forældre og lærere og andre rollemodeller sagde at penis var noget for en pige Så som alle de andre i denne ungdommens hær da oprustede jeg til denne fortstående kamp Med en urokkelig tro på, at jeg nok ville forstå denne alien-kønsdel engang Men når det kommer til stykket, så har verden taget fejl og jeg har lært på den hårde måde at de spilleregler der dækker over heteroernes gang altid vil være for mig en gåde Hvorfor er den så interessant? hvad er det jeg ikk' forstår? Hvorfor kan I mig det ikke forklare? For det føles som om I alle deler en hemmelighed og det ridder mig som en mare Og konstant bliver jeg konfronteret med det frustrerende faktum at jeg aldrig vil kende svaret Og resten af livet vil jeg skulle korrigere folk det vil have mysteriet om mit sexliv opklaret Pallesen, december 2017
Endnu et projekt er blevet startet op. Jeg vil lave en form for videodagbog der viser udviklingen i projekt "bo i en bil". Dvs. at jeg nu har gjort noget så drastisk som at lave en youtube-kanal. Den hedder "M Pallesen" - men alle videoer jeg lægger op derinde lægger jeg også op herinde under "On The Road".
Nu er der 6 måneder til at vores kontrakt i kollektivet udløber og 7 måneder til at jeg heller ikke længere har et job. Men jeg har en plan. Den er som følger:
Starten af maj: Køb en kassevogn der er stor nok til at bo i Maj + Juni: Isolere bilen og gøre den beboelig Juni/Juli: Flytte ud i bilen og køre mod det uendelige univers Det er en gammel drøm og jeg er nu begyndt at planlægge alt hvad der skal til for at det kan lade sig gøre. Jeg tænker at jeg opretter en fane herinde ved navn "on the road" hvor jeg lægger alle mine forberedelser op - måske kommer jeg til at lave en videodagbog af en art.
"Bearded Fruit" er et podcast som jeg er blevet meget forfalden til. Værterne er ægteparret Cody Daigle-Orians og Niel Daigle-Orians og i podcastet diskuterer de alt mellem himmel og jord men set fra en LGBTQ+vinkel. Det det gør "Bearded Fruit" værd at lytte til er: - De taler ikke kun til den integrerede del af LGBTQ+miljøet. De taler også til straight/cis-folk der ikke nødvendigvis har den store forforståelse på området. - De tager relevante problematikker op og diskuterer dem OG de diskuterer løsningsmodeller. I stedet for blot at pege på problemerne, så giver de deres lyttere redskaber til at løse på problemerne når de dukker op i deres hverdag. - De er ikke blege for også at tage tabubelagte emner op, og de opfordrer deres lyttere til heller ikke at være det. De gør en indsats for at hive nogle tunge emner frem i lyset som for det meste ligger i et mørke der er alt andet end løsningsorienteret.
Podcastet ligger både i appen "podcast" og på Itunes ved navn "Bearded fruit: An LGBT/Gay Podcast".
Vi må indse at frugtflugten er begyndt
Frugttræernes oprør er startet De har endelig fået nok af folk der stjæler deres børn og dømmer deres værd på frugtskindets farvefordeling og på frugtkødets struktur og alder og saftighed Sikke barbarer! Hvem siger at træernes rødder hører til under jorden? Brødre og Søstre og Queerkønnede kammerater Kom og ryk jeres rødder op af jorden og omfavn bevægelsesfriheden Vi er ikke alle lavet tilstand og til at stå på rækker og geleder i frugtplantager Vi er ikke alle skabt til at se flotte og frugtbare ud med jord til knæende Til glæde for andre mennesker og deres morgenvandringer i den såkaldt "vilde natur" der pænt er skabt og kultiveret af travle menneskehænder Hvem siger at mine frugter ikke kan have torne? Hvem siger at frugtkødet ikke kan være sejt og hårdt? Hvem siger at jeg kun er noget værd hvis jeg producerer frugt i kassevis i den rigtige form og størrelse? Jeg siger at det er noget pis at påstå Mine plade giver ikke den "rigtige" mængde skygge Mine grene vokser ikke de "rigtige" veje Den frugt og producerer har en smag der er "off" Men jeg siger at intet af mig hører til under jorden At jeg ikke tror på det "rigtige" At jeg selv bestemmer hvor min skygge skal kastes At det her er mig og jeg er fucking perfekt! 06-08-17
D. 26. maj 2016 lagde nyhedssiden Mic.com en artikel op der hed: "This Company Just Created the Most Inclusive Line of Chest Binders Yet", af Rachel Lubitz. Den fortæller at gc2b, der producerer chest binders, som nogle af de første har lavet en "all nude" serie bestående af 5 forskellige bindere i forskellige hudfarver. Det er en interessant 3-minuters artikel der fortæller lidt om den nye serie. Artiklen på Mic nævner også nogle få andre udbydere af chest binders. Bl.a. LeoLines på Etsy og Under-works (hvorfra jeg købte min første binder). Mic har desuden en pop-up channel ved navn "Beyond Pride" der beskriver sig selv således: "Beyond Pride is a pop-up channel documenting the new battles for LGBTQ rights, and ow changing ideas around gender and identity are shattering cultural norms."
Shane Dawson har været youtuber siden 2008, og hans youtube-kanal "Shane Dawson TV" bruger han hovedsageligt til comedy i forskellige afskygninger. I 2015 postede han dog denne coming out-video hvor han blandt andet fortæller om det frustrerende ved at ligge på midten af et spektrum, og om hvad det har gjort ved ham, at fornægte denne side af ham selv så længe. En kort opdatering på livet, der er mit, er som følger: Det er nu 1 år og 2 mdr. siden jeg flyttede ud af det første kollektiv, hvor jeg boede med min da-værende kæreste og en bunke af vores fælles efterskolevenner. Det var planen, at vi skulle flytte sammen igen men i et noget mindre bofællesskab på blot 4 personer i stedet for at være 8, som vi var endt med at blive i det første kollektiv. Jeg nåede at bo i det nye lille bofællesskab i lidt under et døgn. Så gik vi fra hinanden definitivt, og jeg flyttede fra ud for anden gang. Jeg var helt færdig og besluttede at starte fra bunden igen med alt. Jeg fik et nyt job i Århus som pædagogmedhjælper og skulle så finde et sted at bo. Aldrig om jeg skulle bo alene, når jeg havde det så træls, så jeg sendte ansøgninger ud til alle de kollektiver, der søgte nye beboere, og virkede til at matche det sociale liv, jeg ledte efter. En lille måned efter var det bid - jeg kom til samtale i kollektivet Kamma hvor jeg endte med at flytte ind på dette lille værelse: I kollektivet Kamma boede der allerede 3 mennesker hvoraf 2 dannede par - alle 3 kendte hinanden fra højskole, og de fungerede som en helt lille familie. De havde udset sig mig som deres sidste familiemedlem, hvilket var lige det jeg havde brug for. Siden jeg flyttede ind i Kamma-kollektivet, hvor jeg bor endnu, har min frustrationsblok med spiralryg nærmest ligget stille. Omkring januar for fire måneder siden brød den lille Kamma-familie imidlertid op. To af beboerne flyttede til Købenavn, og parret stoppede med at være et par. Jeg er blevet meget tæt med den halvdel af det brudte par, der er blevet tilbage i Kamma-kollektivet. Sammen har vi udset os to nye familiemedlemmer, som nu begge er flyttet ind. Til sommer udløber min kontrakt på mit arbejde. Jeg får brug for et nyt job. Men det er fremtidige Alex' problem.
Nutidige Alex' problem er at få samlet alle de tabte tråde igen... Det er ikke meget jeg har fået produceret i den tid jeg har været væk, men nogle få projekter og nogle sporadiske tegninger har da set dagens lys. En af de seneste tegninger er fra uge 8 - en lille, tyk og skallet men ganske fro mand:
Jacob Tobia er en engelsktalende genderqueer person, der ligesom Tyler Ford på sit eget sprog bruger pronominerne they/them/theirs. Jeg har valgt at oversætte det direkte til de/dem/deres. Jacob Tobia er forfatter, taler og forkæmper for den ikke-binære kønsforståelse og arbejder for at oplyse om og få folk til at omfavne kønsidentitets kompleksitet. Jacob Tobia har desuden internetsiden jacobtobia.com hvor de deler fotos, artikler de har skrevet, videoer på youtube de optræder i og meget andet. Jeg synes specielt godt om videoen herunder ved navn "Gender Bending and Runway Walking in a McDonnal's Parking Lot": Jacob Tobia optræder desuden på et billede i et fotoprojekt som jeg elsker! Og ligeledes gør Tyler Ford. Serien kan findes her - eller... det er vist kun en del af serien der er med på den side. Jeg har sat nogle billeder fra projektet ind herunder:
Siden jeg tegnede Tyler Ford har jeg ikke rigtig kunne tegne noget ordentligt. Alt hvad jeg tegner fucker fuldstændig op, så nu må det vist være tid til at lægge nogle gamle tegninger herind. By the by - der var en af mine venner der på skituren udtalte at "mayonnaise er køkkenets lommekniv - det kan bruges til alt!" hvilket er et citat af en sådan kvalitet at jeg nødigt vil lade det gå i glemmebogen. Derfor har jeg lagt det her til jeg finder et bedre sted at placere det.
|
alex pallesenKreativ drømmer ude af stand til at færdiggøre nogen projekter. Archives
January 2018
Categories |