Idag har været en af dem, hvor man først bliver opmærksom på, hvor meget stof man har fået til eftertanke, når man om aftenen sidder i stilhed og kan hører hovedet snurre og summe. Jeg har været igang hele dagen.
Min kæreste, Marie, tog bilen til Åbyhøj til klokken 9.00 i morges, så der kørte jeg med og gik derfra de 4,5 km ind til Århus centrum, slog mig ned på Baresso på Banegårdspladsen med en cappuccino og en form for rugbrødsbolle og brugte et par timer i en lænestol med tegneblok, 3B-blyant og sort farveblyant. Jeg fik frembragt det meste af tegningen herunder, undersøgt transportmulighederne ud til min storesøster der læser i Århus, samt transportmulighederne til Café Sappho fra storesøs. Idag har der nemlig på denne café været et møde i T-gruppen. Jeg vidste ikke selv, om jeg ville tage derhen, helt indtil jeg sad med en kop kaffe på caféen og hørte de andre præsenterede sig for mig - det nyeste T i gruppen. Jeg har haft lyst til at møde op de sidste 2 måneder, men været for bange og fundet alverdens forklaringer på hvorfor ikke at gøre det. Jeg ved ikke helt, hvad jeg troede, der ville ske - mest tror jeg at jeg var bange for at de ikke ville tage mig seriøst. Sige at jeg ikke er "rigtig" transkønnet, fordi jeg for det meste hverken passer i kasserne "dreng" eller "pige" eller smide mig ud, fordi jeg endnu ikke har alle svarene. Det var ikke tilfældet - hvilket min fornuftige halvdel (som desvære ikke får meget taletid) havde forudset. De tog rigtig godt imod mig og både lyttede, fortalte og gav mig gode råd til at takle folk i mine omgivelser. Og bedst af alt - de lod til at forstå mig, uden jeg følte, at jeg behøvede at forsvare, hvem jeg føler, jeg er. Det var helt uvant ikke at være nødt til at udføre de spøjse verbale krumspring af små-undskyldende forklaringer, som jeg plejer at lave, når jeg præsentere min kønsidentitet for nogen nye. Alle andre skal have forklaringen fra begyndelse, fordi de færreste overhovedet kan kende forskel på køn og kønsidentitet, og hvor meget energi, det egentlig tager, gik op for mig idag, da det pludselig ikke var nødvendigt. Efter mødet i T-gruppen i Århus, fik jeg tilbudt et lift til banegården og indfandt mig atter på samme, men noget mere menneskefyldte, Baresso, bestilte en Caffé Latte Vanillia og lagde sidst hånd på min tegning (selvom jeg må medgive, at den godt kunne trænge til en sidste sidste hånd omkring munden og mht. det generelle skyggearbejdet;)).
0 Comments
Idag har jeg tegnet en hel tegning som er blevet ganske udmærket og klokken er kun lige blevet 12. Det må være nok produktivitet for idag - min tålmodighed er nu sluppet op og planen for resten af dagen må være at udrette så lidt som muligt :).
Jeg er freakishly excited over, at min chest binder endelig er ankommet. Den kom igår eftermiddags med posten og ændrede mit humør fra frustreret over snart det ene, snart det andet, snart det hele, til en god mængde ren begejstring blandet med en overbevisning om igen at kunne overskue verdenen. Jeg bestilte den allerede d. 28. december 2015, så pakken er været lidt tid om at nå mig. Det skyldes nu nok mit valg af fragt for at spare penge, og mit fodslæbende tempo hvormed jeg har betalt de 250 kr. ekstra for at modtage en pakke fra USA. Jeg bestilte min chest binder på hjemmesiden www.underworks.com, der laver tøj, der fremhæver de kvindelige og mandlige former - både til ciskønnede, transkønnede og til cosplay - og desuden har ry for at lave tøj af god kvalitet. Produktet, jeg har købt, hedder en Cotton Conealer Chest Binder i sort og er den samme som FTM youtuberen TheRealAlexBertie har købt og taler positivt om i videoen herunder. Jeg valgte netop denne binder på baggrund af Underworks ry samt Alex Berties udtalelser. I familien har vi, så længe jeg kan huske, forsøgt at komme afsted på skitur hver vinter. Vi tager altid nordpå af uforklarlige årsager - måske fordi det er en kortere køretur eller måske bare fordi, min familie har en forkærlighed for Norge. I år gik turen til Hemsedal og rejsegruppen bestod af min storesøs, lillesøs, mor, far, tante, tantes kæreste, et stk. fætter og et stk. kusine. Jeg har til min store frustration fundet frem til, at jeg altid føler mig fanget der hvor jeg er. Da jeg endnu boede derhjemme for et halvt års tid siden, var jeg overbevist om, at grunden til at jeg følte mig fanget var, at jeg ikke selv lavede spillereglerne. De blev bestemt af mine forældre derhjemme og gennem først grundskolen, så efterskolen og siden gymnasiet. Hele tiden arbejdede jeg og mine klassekammerater hen mod det der skulle komme på den anden side - når vi endelig selv kunne bestemme.
Sagen er blot den, at man tilsyneladende aldrig kommer ud på den anden side. Efter skolen vælger man bare selv hvor man nu vil sidde fast henne. Da jeg stadig boede hjemme og købte min cykeltrailer, der gav mig den befriende følelsen af, at jeg i princippet kunne forlade alle forpligtelser på kun nogle få timer, gik jeg ud fra, at følelsen var givet af min daværende situation. Nu er den her igen. Jeg sidder fast. Jeg gad godt vide om det kun er mig der har denne tilbagevendende følelse, eller om det er noget mere universelt. På mit gymnasium var jeg en del af årgang 12-15. Jeg havde bioteknologi A/matematik A og vores klasse var kombineret med mat-fysserne. Jeg blev valgt til at tegne motivet på vores klassetrøjer og jeg et par dage senere medbragte jeg følgende 3 muligheder: Ved kolbe-motivet skulle navnene skrives i boblerne og "XY årgang 12-15" skulle stå i selve kolben, ved skilte-motivet skulle navnene stå på skiltene og på det sidste trøjemotiv skulle navnene stå i båndet. Det endte med at være kolbe-motivet der blev valgt. Jeg stemte for skilte-motivet af den grund at det er mest detaljeret og, efter min mening, det hyggeligste.
Efter megen forvirring og eksperimenteren er jeg langt om længe kommet frem til, at jeg har en flydende kønsidentitet - det der på engelsk kaldes 'genderfluid'. På LGBT Danmarks hjemmeside, lgbt.dk, ligger der en LGBT Ordbog, og om flydende kønsidentitet står det:
'Flydende kønsidentitet: Oplevelse af, at ens kønsidentitet kan variere. Kønnet opfattes af disse personer ikke som en konstant, men som noget, der kan skifte gennem livet, så de f.eks. nogle gange oplever og identi- ficerer sig mere maskulint og andre gange mere feminint. Kommer af det eng. udtryk ”genderfluid”,' (s.25 ll. 14-18) Dvs. at hvilket køn jeg føler mig som ændrer sig og i praksis er min håndteringsmetode, at jeg har to garderober. Den ene indeholder højhælede sko, crop tops, sommerkjoler, festkjoler, nylonstrømper, mønstrede strømpebukser og smykker til enhver lejlighed. Den anden garderobe er noget sværere at fylde op, for herretøj, der både har min kvindestørrelse OG undlader at fremhæve hofter, talje, lår, osv., er ikke noget, der er i enhver tøjbutik. At spørge ekspedienten om hjælp kræver desuden enten reelle men forvirrende forklaringer eller kreative søforklaringer, og som det introverte, socialt akavede menneske jeg er, er dette en situation, jeg helst undgår. Derfor fyldes denne garderobe indtil videre kun ud af 1 jakkesæt, 3 langærmede herretrøjer, 1 par bukser, 1 tanktop, nogle få herreskjorter, 2 par skatersko og forhåbentligt snart 1 binder. (Det er noget juks med de binders jeg selv laver, men ordentlige binders er freaky dyre... og fragten vil jeg slet ikke tale om...). Det er forskelligt fra person til person med flydende kønsidentitet, hvor tit det veksler mellem køn som f.eks. hunkøn, hankøn, dobbeltkøn og akøn (se LGBT Ordbogen). For nogen skifter det nærmest dagligt, mens det for andre optræder som længere faser. Jeg har svært ved rigtig at se mit mønster. Før jeg fandt ud af at genderfluid var en ting, har jeg flere gange været ved at smide hele den ene af mine garderober ud. Hvis jeg var i en hankønsperiode, repræsenterede hunkønsgarderoben alt det jeg burde være, men som jeg tydeligt kunne mærke, at jeg ikke var. Når jeg befandt mig i en hunkønsperiode, var hankønsgarderoben fuldstændig overflødig og repræsenterede en fase i min personlige udvikling, som måtte være overstået, eftersom jeg ikke længere kunne identificere mig med den. Det var den rene åbenbaring, da jeg endelig fandt frem til, at min kønsidentitet skifter frem og tilbage, og at det var okay, ikke altid at passe ind i kasserne "pige" og "dreng". Det er efterhånden meget længe siden jeg sidst har tegnet, og så er det jo altid godt at tegne et menneske uden realistiske proportioner - så kan man slippe afsted med lidt fortegnelser hist og her ;).
Jeg har vist glemt at skrive navn og dato på. Her er et af de projekter jeg har gang i og har været igang med i næsten to år. Det har ligget stille siden sidste vinter så om det nogensinde bliver gjort færdigt, det vil tiden visen. I kollektivet bor jeg på værelse med min kæreste. Vi har dog hver vores skrivebordskrog og det her er mit hjørne: Vores værelse er rimelig stort og den største af væggene er jeg ved at plastre til med alle de billeder der gør glæde. Det tager sin tid, men jeg er ca. halvvejs. Det her er et lille udpluk af det færdige stykke: Førte post må hellere blive en introduktion:
Jeg hedder Alex Pallesen, er 20 år, flyttede hjemmefra i sommers og bor nu i et kollektiv med 6 jævnaldrene, hvoraf 1 er flyttet ind for ca. en måned siden, og de 5 andre er gamle efterskolekammerater. En af disse er desuden blevet min kæreste i løbet af 3.g - men det har været undervejs nærmest siden efterskolen. Jeg tegner, laver kort og skrapbøger, samler på løst og fast (trolde, flot papir, tebreve, garn, billeder, brevpapir, konvolutter, gode digte, frøer og meget andet), spiller klassisk klaver og tværfløjte og har et passioneret forhold til te og krus. Jeg har ofte gang i flere projekter, end jeg selv kan holde styr på, og det sker kun undtagelsesvis, at jeg får færdiggjort noget. Derudover strikker jeg og har købt en cykltrailer, så jeg en hvilken som helst dag spontant kan flygte fra hverdagen og leve normadelivet i stedet. Det kommer nok aldrig til at ske, men det gør mig glad at have traileren, så det i princippet kunne blive en realitet. Tanken med bloggen (mit nyeste projekt) er at samle alle de løse ender fra alle de projekter, jeg har gang i, på et enkelt sted, så jeg kan overskue dem, men nu må vi se. Måske får jeg en helt anden idé undervejs og ændrer kurs. |
alex pallesenKreativ drømmer ude af stand til at færdiggøre nogen projekter. Archives
January 2018
Categories |