Jeg har til min store frustration fundet frem til, at jeg altid føler mig fanget der hvor jeg er. Da jeg endnu boede derhjemme for et halvt års tid siden, var jeg overbevist om, at grunden til at jeg følte mig fanget var, at jeg ikke selv lavede spillereglerne. De blev bestemt af mine forældre derhjemme og gennem først grundskolen, så efterskolen og siden gymnasiet. Hele tiden arbejdede jeg og mine klassekammerater hen mod det der skulle komme på den anden side - når vi endelig selv kunne bestemme.
Sagen er blot den, at man tilsyneladende aldrig kommer ud på den anden side. Efter skolen vælger man bare selv hvor man nu vil sidde fast henne. Da jeg stadig boede hjemme og købte min cykeltrailer, der gav mig den befriende følelsen af, at jeg i princippet kunne forlade alle forpligtelser på kun nogle få timer, gik jeg ud fra, at følelsen var givet af min daværende situation. Nu er den her igen. Jeg sidder fast. Jeg gad godt vide om det kun er mig der har denne tilbagevendende følelse, eller om det er noget mere universelt.
0 Comments
Leave a Reply. |
alex pallesenKreativ drømmer ude af stand til at færdiggøre nogen projekter. Archives
January 2018
Categories |