Idag har været en af dem, hvor man først bliver opmærksom på, hvor meget stof man har fået til eftertanke, når man om aftenen sidder i stilhed og kan hører hovedet snurre og summe. Jeg har været igang hele dagen.
Min kæreste, Marie, tog bilen til Åbyhøj til klokken 9.00 i morges, så der kørte jeg med og gik derfra de 4,5 km ind til Århus centrum, slog mig ned på Baresso på Banegårdspladsen med en cappuccino og en form for rugbrødsbolle og brugte et par timer i en lænestol med tegneblok, 3B-blyant og sort farveblyant. Jeg fik frembragt det meste af tegningen herunder, undersøgt transportmulighederne ud til min storesøster der læser i Århus, samt transportmulighederne til Café Sappho fra storesøs. Idag har der nemlig på denne café været et møde i T-gruppen. Jeg vidste ikke selv, om jeg ville tage derhen, helt indtil jeg sad med en kop kaffe på caféen og hørte de andre præsenterede sig for mig - det nyeste T i gruppen. Jeg har haft lyst til at møde op de sidste 2 måneder, men været for bange og fundet alverdens forklaringer på hvorfor ikke at gøre det. Jeg ved ikke helt, hvad jeg troede, der ville ske - mest tror jeg at jeg var bange for at de ikke ville tage mig seriøst. Sige at jeg ikke er "rigtig" transkønnet, fordi jeg for det meste hverken passer i kasserne "dreng" eller "pige" eller smide mig ud, fordi jeg endnu ikke har alle svarene. Det var ikke tilfældet - hvilket min fornuftige halvdel (som desvære ikke får meget taletid) havde forudset. De tog rigtig godt imod mig og både lyttede, fortalte og gav mig gode råd til at takle folk i mine omgivelser. Og bedst af alt - de lod til at forstå mig, uden jeg følte, at jeg behøvede at forsvare, hvem jeg føler, jeg er. Det var helt uvant ikke at være nødt til at udføre de spøjse verbale krumspring af små-undskyldende forklaringer, som jeg plejer at lave, når jeg præsentere min kønsidentitet for nogen nye. Alle andre skal have forklaringen fra begyndelse, fordi de færreste overhovedet kan kende forskel på køn og kønsidentitet, og hvor meget energi, det egentlig tager, gik op for mig idag, da det pludselig ikke var nødvendigt. Efter mødet i T-gruppen i Århus, fik jeg tilbudt et lift til banegården og indfandt mig atter på samme, men noget mere menneskefyldte, Baresso, bestilte en Caffé Latte Vanillia og lagde sidst hånd på min tegning (selvom jeg må medgive, at den godt kunne trænge til en sidste sidste hånd omkring munden og mht. det generelle skyggearbejdet;)).
0 Comments
Leave a Reply. |
alex pallesenKreativ drømmer ude af stand til at færdiggøre nogen projekter. Archives
January 2018
Categories |